Nyheder

Afbrændingsforbud ophæves

De seneste dages regnvejr har betydet mindre tørke i naturen. 
 

Midtjysk Brand & Redning ophæver derfor, med virkning fra i dag, den 13. august 2018 kl. 17, det afbrændingsforbud, der blev udstedt for Silkeborg og Viborg kommuner den 2. juli 2018.

 

Ophævelsen af forbuddet sker på baggrund af de seneste dages regnvejr, som har medført en væsentlig forbedring i tørkeindekset for de to kommuners område. Ligeledes giver vejrudsigten for de kommende dage grundlag for at tro, at forholdene forbedres yderligere i de kommende dage.